fyrtårnet og fyrmesterens hus

Fyrmesterens hus er over flere omgange blevet ombygget og udbygget så der var plads til fyrmesteren og hans familie.

Huset var også fyrmesterens repræsentationslokaler og det forventedes af en fyrmester at han tog imod sine gæster, en tradition der nu føres videre med denne udstilling og de guidede ture i området.

Til huset hørte der oprindeligt  en retirade i gården. Det var fyrmesterens toilet. Slår man ordet retirade op i ordbogen står der: Sted, hvortil man kan trække sig tilbage for at søge ly, beskyttelse, ro og lignende.

Fyrtårnet er med sine 21 meter ikke et af de højeste i Danmark, men på grund af sin beliggenhed på Ørnebjerget er det et af de højest beliggende fyrtårne i Østersøen. Flammen er 91 meter over havet og kan ses mange kilometer væk.

Tårnet er bygget i granit som blev hugget ud af den omkringliggende klippe og på toppen står en 2,59 meter høj fresnellinse omkranset af et linsehus i bronze.

 

det gamle tapet

Der findes kun få historiske billeder der kan fortælle om livet i fyrmesterens hus, men under en nylig renovering af fyrmesterens gamle kontor så flere stykker af 150-år gamle historiske tapeter igen lyset, lige fra håndlavet tapet med mønster til moderne savsmuldstapet. 

fresnellinsen

Den franske videnskabsmand August Fresnel opfandt i 1822 den type linse der sidder i toppen af fyrtårnet.

Linsen består af håndlavede prismer, der er opsat i et bronze hus. Prismerne bøjer lyset så det der tidligere blev sendt mod jorden og himlen nu sendes ud mod horisonten i en stærk stråle.

hvorfor blinker fyret?

For at kunne kende forskel om natten har fyrtårn deres egne blinkesignaturer som man kan aflæse på et søkort.

Hammerodde fyr har følgende signatur: Fl(2)W15s. Det betyder at fyrtårnet blinker 2 gange hvert 15. sekund med hvidt lys. Det første blink kan ses 17 sømil væk og det andet blink kan ses 4 sømil væk.

Med indtoget af GPS signaler og satellitter mistede fyrtårnene meget af deres betydning, men langt de fleste står her endnu. Fyrtårnets rolle som vejviser der leder folk i sikker havn har betydet at mange i dag forbinder fyrtårnet med sikkerhed, kærlighed og vejledning.

lyskilder

Med tiden har den teknologi der skulle bringe lyset ud af fyret udviklet sig. Oprindeligt var fyret udstyret med en vægebrænder der blev skiftet ud med en glødenetsbrænder og efter 2. verdenskrig blev erstattet af en 1000 watt glødepære.

1872

Vægebrænder

Den første lyskilde i fyret var en 5-væget moderatørlampe. Her sørgede en fjeder for at olien var under tryk og leverede et konstant lys.

Gennem næsten et helt århundrede var lamper af moderatørtypen de foretrukket på grund af deres pålidelighed.

1907

Glødenetsbrænder

Med tiden blev destilleret petroleum billigere og mere tilgængeligt og fyret fik en glødenetsbrænder som frembragte et klart hvidt lyst. 

Det var en klar forbedring i forhold til moderatørlampens svarere og mere gullige lys.

1947

Glødelampe

Arbejdsbyrden blev for alvor lettet da man skiftede til elektricitet. Lyset blev nu frembragt af en 1000 watt elpære.

Samtidig blev fyrets bemanding også indskrænket og  med tiden blev det helt automatiseret og styret fra det nærliggende Hammerodde Fyr.