erastov nikolaj erastovich
Født: 20. februar 1918 - Død: 22. maj 1946 Hammeren Fyr: maj 1946
Erastov Nicolaj Erastovich – Ерастов Николай Ерастович – kom fra republikken Tjuvasien. Han blev født den 20 februar 1918 i landsbyen Algeshevo, der ligger små 700km øst for Moskva.
Som 21 årig bliver han en del af den 18 riffeldivision i det 419. riffelregiment. Før ankomsten til Bornholm var han en del af de hårde kampe i Karelen, der ligger ved den finsk/russiske grænse.
Den 30 juli 1944 tildeles Røde Stjerne-ordenen som blev givet til soldater der havde udvist godt lederskab, stor tapperhed eller ekstraordinært mod.
Efter et kort ophold ved Kołobrzeg (nutidens Polen) ankommer han til Bornholm i de hektiske dage i maj 1945.
De første sovjetiske styrker afsejler i 5 motortorpedobåde og ankommer i løbet af dagen til Bornholm hvor soldaterne bliver fordelt i forskellig lejre, nogle sendes til Hasle, nogle til Almindingen og endelig nogle ender til Allinge.
For at stykke historien sammen om Erastov Nikolaj Erastovich har vi måttet kigge i Den Røde Hærs arkiver, læse øjenvidneberetninger og talt med lokale der selv oplevede krigen. På baggrund af det materiale vil vi forsøge at stykke historien om Erastov Nikolaj Erastovich sammen.
En af de beretninger der findes fra dengang de sovjetiske soldater ankom til Hammeren Fyr, stammer fra den daværende fyrmester Carl Christian Petersen, han skrev følgende om de nye gæster:
“Dagen efter ankom de første russiske soldater, og de bad mig sørge for, at den tyske styrke, med undtagelse af otte radarfolk, afmarcherede til Rønne. Nogen tid efter blev russernes styrke forøget til ca. 700 mand, som besatte fyrboligen, rejste barakker samt slog telte op på terrainet.
Mit indtryk af russerne er, at de er godmodige og hjælpsomme, men aldeles hensynsløse når de er under kommando. Jeg havde ofte tjenstlige samtaler med højtstående officerer, som altid var venlige, men aldrig holdt deres løfter. De russiske soldaters levevis var meget primitiv. De levede og boede yderst spartansk. Kogesprit og brillantine var yndede drikkevarer og selv skosværte og bonevoks blev der smagt på.”
Som også Carl Christian Petersen oplever det, så er mange af de sovjetiske soldater godmodige og hjælpsomme. Børge Jensen der var 12 år gammel da de sovjetiske soldater ankom oplevede gennem en lille drengs øjne de nye gæsters opførsel. Han fortæller om sin far Leo Christian Jensen at hand arbejde på havnen i Sandvig, hvor han lastede og lossede skibe.
I løbet af krigen blev Leo en del af modstandsbevægelsen, han infiltrerede de tyske styrker og vandt langsomt deres tillid samtidig med han skrev rapporter og opbevarede våben for modstandsbevægelsen. Så da Leo i Maj 1945 stod iklædt frihedskæmpernes karakteristiske armbind, var det til tyskernes store forbløffelse.
Han var en del af 1. kompagni, 4. deling, 1. gruppe og indgik i vagttjeneste til det danske politi var re-etableret. Deres opgaver inkluderede at rykkede ud når der opstod skærmydsler eller kriminalitet i lokalområdet. Den 22 maj 1945 blev han bedt om at indfinde sig på Hammeren Fyr, for at arrestere en person.
Der var i sig selv ikke noget specielt i at blive kaldt ud til en arrestation, men hvad der siden skete var højest usædvanligt.
En sovjetisk officer var anklaget for at havde forgrebet sig mod en kvindlig medarbejder på den nærliggende gård Hammersholm. De sovjetiske soldater var opstillet foran fyret og sammen med dem stod forurettede og nogle af de andre fra gården. Foran huset stod også den anklagede, en sovjetisk officer.
Lejrkommandanten kom ud af huset og skridtede hen til officeren og trak en lap papir op af lommen. På russisk læste han indholdet højt, stak papiret tilbage i lommen og trak sin tjenestepistol, afsikrede den og satte den for panden af officeren og trykkede af. Da han lå på jorden affyrede kommandanten yderligere to skud, sikrede pistolen og gik tilbage i huset igen.
Leo og de andre stod måbende tilbage og tilfældigvis var avisdrengen Jens Camrath netop kommet op af Fyrvej og overværede på afstand optrinnet. “Man glemmer ikke den slags. Man glemmer ikke hvordan det ser ud når et andet menneske mister livet” fortalte han under interviewet efter at have bekræftet Leos historie.
Henrettelsen og dødsårsagen er omtvistet, dels af historikere der afviser at henrettelsen har fundet sted, da der ikke findes dokumenter eller andet belæg for det end øjenvidneberetningerne, men også fordi der i den røde hærs arkiver er opført flere forskellige dødsårsager.
På den officielle dødsattest, der som et kuriosum ikke er udfærdiget af en læge, men af en officer, står der at dødsårsagen var “at hans hjerte stoppede med at slå”.
Det er en oversættelse hvori sproglige finesser og betydningen kan ændres radikalt alt afhængig af oversætterens kendskab til sproget og hvad læseren lægger i ordene, det kan således betyde flere ting afhængig af oversættelsen.
I andre dokumenterne fra arkivet står der, at han udtrådte af hæren som følge af skudsår, der medførte døden. Begge dele er jo korrekt hvis man som øjenvidneberetningen beskriver bliver henrettet.
Døden og årsagen hertil er der altså fortsat tvivl om og mange af detaljerne fra den omtumlede periode er forsvundet ud i glemslen eller ligger uopdagede derude.
Efter de sovjetiske styrker forlod Bornholm blev stenen fjernet, den blev smidt ud over kanten og ned i bevoksningen hvor den tilbragte næsten 30 år før den blev blev genfundet af Jens Ole Fassel der var i færd med at udøve naturpleje på Hammeren.
Efter sin genkomst fandt den sin midlertidige plads ved Hammerodde Fyr hvor den stod en årrække inden den igen blev flyttet op til Hammeren Fyr og fik den placering den har den dag i dag. Stenen har været udlånt til Bornholms Museum hvor den i 2021 indgik i udstillingen: “Russerne kommer”.
Om stenen siger Verner Olsen, der selv er tidligere stenhugger, at arbejdet med stenen er meget rudimentært udført, uden finesse eller større kendskab til stenhugning.
På stenen er der udhugget en fem-takket stjerne i relief, under den står CT AC, hans rang og navnet EPACTOB. Desuden ses fødselsåret HE1918 og så endelig dødsåret 1945. Hvert år besøges stenen af repræsentanter fra det officielle Rusland der lægger en krans ved mindesmærket for den faldne soldat.